Inklusions- og ressourceteam

Når dagtilbud, andre fagpersoner eller forældre henvender sig til Inklusions- og ressourceteamet for at indlede et samarbejde, kan vi igangsætte et refleksionsforløb i forhold til en gruppe børn, et enkelt barn eller temaer i læringsmiljøet.

Formålet med refleksionsforløbet er, at vi sammen undersøger, hvordan den eksisterende praksis ser ud, samt hvilke justeringer der skal til for at mindske udsatheden, skabe deltagelsesmuligheder, samt igangsætte den mindst mulige indgribende indsats.

Efterfølgende udarbejdes en pædagogisk handleplan, i samarbejde med dagtilbud, Inklusions og ressourceteamet, samt eventuelle andre fagpersoner.

Den pædagogiske undersøgelse og handleplan er et vigtigt redskab i den tidlige indsats, indholdet i den pædagogiske undersøgelse bør altid være et fokus på læringsmiljøet, barnets/børnenes deltagelsesmuligheder, trivsel og udvikling samt pædagogiske handlemuligheder.

Der kan ikke bevilges ressourcer før der har været et refleksionsforløb.

I et refleksionsforløb benyttes procesguiden "at lære at lære", hvor der indsamles viden om, hvad der er på spil i de pædagogiske læringsmiljøer.
Procesguiden fastholder en målrettet arbejdsproces i forløbet, hvor der via vidensindsamling, afprøvninger og refleksioner, dannes grundlag for at styrke den pædagogiske praksis.

Inden refleksionsforløbet igangsættes afholdes et opstartsmøde på 60 minutter med leder, personaler der skal være med i refleksionsforløbet og inklusions- og ressourcepædagogen.

Formålet med mødet er, at personalet sætter ord på hvad de ønsker at blive klogere på i deres praksis og i læringsmiljøet.

Er der andre fagpersoner involveret, inviteres de med til møderne.

Et refleksionsforløb indeholder fire refleksionsmøder af 60 minutters varighed, samt et femte møde, hvor den pædagogiske handleplan udfyldes.

Inklusions- og ressourcepædagogen er mødeleder på samtlige møder og renskriver også referaterne.

På møderne vil inklusions- og ressourcepædagogen i højere grad positionere sig procesorienteret frem for ekspertorienteret. Forskellene på disse positioneringer fremgår i nedenstående model*.

​ *Fra bogen "Konsulent men hvordan"

Der kan være flere refleksionsforløb på samme tid i samme dagtilbud, men ikke på samme stue.

Forældrene er ikke deltagere på møderne, da det er den pædagogiske praksis, der indsamles viden om.  Personalet skal dog altid informere forældrene om, at et refleksionsforløb igangsættes, især hvis forløbet omhandler enkelte børn. Omhandler forløbet temaer i læringsmiljøet, skal dagtilbuddet informere om, at man samarbejder med Inklusions- og ressourceteamet for at undersøge dette.

Et ressourceforløb med inklusions og ressourceteamet har følgende fokus

• Inkluderende læringsmiljø, med fokus på trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn
• Refleksions og evalueringskultur
• Pædagogiske metoder, der virker
• Pædagogisk handleplan

Inkluderende læringsmiljø

Det pædagogiske læringsmiljø er et miljø, hvor der med afsæt i det pædagogiske grundlag arbejdes bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud bygger på et samspil mellem strukturelle parametre som personalets uddannelse og kompetencer, børnegruppernes størrelse, fysiske rammer, normering, digitale redskaber, samt den æstetiske udformning.

En række proceselementer som eksempelvis det empatiske samspil med de andre børn og det pædagogiske personale, udfordrende dialoger og situationer, forældresamarbejdet samt hverdagens rytme er også i spil.

Refleksions og evalueringskultur

Refleksioner og evalueringer over egen praksis er med til at karakterisere pædagogikken, vurdere kvaliteten af den pædagogiske praksis, identificere udfordringer, der kræver pædagogisk udvikling, begrunde udvikling af den pædagogiske praksis og løsningsmodeller ift. identificerede udfordringer, dokumentere kvaliteten af den pædagogiske praksis, skabe kollegial støtte og vejledning, samt en faglig stolthed

Pædagogiske metoder der virker

Metodeloft er det loft vi rammer, når vi løber tør for gode metoder

Når afmægtigheden sniger sig ind hos os, kan vi ramme vores metodeloft og gribe til lydighedsmetoder, der slider på relationen til børnene.

Vi kan komme til at benytte lydighed, kontrol, skældud, straf og konsekvenser som metoder når vi og børnene er pressede.

Vi skal sammen bevæge os hen til at benytte ansvarlighed, autonomistøttende metoder, nysgerrighed, guidning og spejling. Det er aldrig barnet der er problemet, men metoden der ikke er den rigtige.

Pædagogisk handleplan

Udarbejdelse af pædagogisk handleplan er med til at sikre en systematisk pædagogik, samt en evaluering og justering af de pædagogiske metoder der benyttes.

Rammen i et ressourceforløb

• Inklusions og ressourcepædagogen er tilstede i praksisfeltet 12-15 timer om ugen
• Et ressourceforløb bevilges for 6 måneder
• Der kan bevilges et ressourceforløb til læringsmiljøet eller til et specifikt barn
• Der afholdes opstartsmøde inden forløbet igangsættes, hvor samarbejdsaftalen udfyldes
• Der afholdes planlægningsmøde mellem dagtilbuddet og inklusions og ressourcepædagogen indenfor den første uge af den bevilgede periode
• Der afholdes evalueringsmøde inden ressourceforløbet udløber
• Der afholdes refleksionsmøder i ressourceforløbet

"Børn i dagtilbuddet skal deltage i sociale fællesskaber, hvor de oplever at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær. Alle børn, og særligt børn, der længerevarende befinder sig i udsatte positioner, er afhængige af, at det sociale læringsmiljø opfatter forskellighed som en ressource og understøtter muligheden for deltagelse og medindflydelse til fælles glæde og engagement"

(Børne- og ungeministeriet, 2021)

"For at inkludere alle børn i et fællesskab, er man nødt til at kigge kritisk på egen praksis, og justere læringsmiljøet ud fra den børnegruppe der er. Deltagelse i udviklende læringsmiljøer bliver et anliggende for alle, og inklusion handler ikke om at inkludere enkeltindivider, men om at skabe berigende og udviklende læringsmiljøer, hvor alle får de afgørende invitationer til deltagelse"

(Inklusion så det batter, (Clausen & Sørensen)

NUSSA er en forkortelse af neuroaffektive udviklende strukturerede sociale aktiviteter.

NUSSA tager udgangspunkt i den neuroaffektive pædagogik - den neuroaffektive tilgang handler om at kombinere det kropslige og det følelsesmæssige, samt at inddrage viden om den 3- enige hjerne.

Kendskab herom vil være en fordel, men er ikke et krav.

​NUSSA handler om at opbygge og styrke børns følelses-, personlighedsmæssige og sociale ressourcer gennem glædesfyldt, engageret og struktureret leg. NUSSA har fokus på arousal regulering, skabelse af mødeøjeblikke og glædesfyldte lege. Det er ikke legene og aktiviteterne i sig selv, der skaber udvikling, men måden børn og især de voksne indgår i legene på, gennem forløbet. Aktivt engagement handler ikke kun om at være i nuet, men også at man, som voksen virkelig nyder øjeblikket. NUSSA har stort fokus på den voksnes rolle, engagement og væren tilstede. Samt anvender tankegangen bag som en naturlig del af dagligdagen.

Inden et NUSSA-forløb igangsættes, afholdes et opstartsmøde, hvor vi sammen med personalet gennemgår et oplæg, som varer ca. 60 min. hvor vi sætter personalet ind i tankegangen omkring NUSSA.

På mødet laver vi konkrete aftaler om, hvilke voksne der skal deltage. Det er et krav, at der deltager to voksne i forløbet, netop for at sikre mulighed for at implementere NUSSA, hvis huset ønsker det, samt at sikre, at der efterfølgende, kan skabes mulighed for at reflektere over sessionerne.

Vi sammensætter ligeledes den gruppe af børn der skal deltage.

Selve forløbet består af 10 gange og planlægges fast 1 gang ugentligt, hver session varer ca. 30 min., I vuggestue lidt kortere tid.

Efter hver session skal der afsættes 10 minutter, til at der kort kan sparres omkring forløbet på dagen og den efterfølgende session.

Vi afslutter forløbet med et evalueringsmøde som varer 60 min. hvor alle de implicerede voksne deltager, samt faglig pædagogisk leder af børnehuset og leder/koordinator fra inklusions og ressourceteamet.

Forløbet har fokus på:

• Forskellen mellem at kæmpe og slås
• Forskning omkring bevægelse, generelle træk ved børn og den neuroaffektive pædagogik
• Sammenkobling af kroppen og følelser
• Følelses, personlige og sociale ressourcer gennem glædesfyldt, engageret og struktureret leg
• Arousal regulering, skabelse af udviklende mødeøjeblikke og glædesfyldte lege.

Det er ikke legene og aktiviteterne i sig selv, der skaber udvikling, men måden børn og især de voksne indgår i legene på.

Inden et kæmpe-forløb igangsættes afholdes et opstartsmøde, hvor deltagere er inklusions og ressourcepædagog, faglig pædagogisk leder og de personer, der skal deltage i forløbet.

På mødet aftaler vi de praktiske ting, forskellen på at kæmpe kontra og at slås, samt hvilke personaler og børn der skal deltage. Antallet af børn er 6-8.

Det er et krav, at der deltager to personaler fra huset. Dette for at sikre, at der under og efter forløbet, i personalegruppen, skabes mulighed for at reflektere sammen.

Opstartsmødet varer 60 minutter.

Vi afslutter forløbet med et evalueringsmøde, hvor deltagerne er de samme som på opstartsmødet, samt leder/koordinator for inklusions og ressourceteamet.

Evalueringsmødet varer 60 minutter.

Selve forløbet består af otte gange, og planlægges fast en gang ugentligt.  Hver session varer ca. 45 min. Efter hver session er der afsat 10 minutter til sparring omkring dagens session, samt den efterfølgende.

Cos er et tilknytningsbaseret undervisningsmateriale – hvor man bliver klogere på, hvordan vi bedst hjælper vores børn, til at få den bedst mulige tilknytning til os som forældre og professionelle. Tilknytning handler om det følelsesmæssige bånd, der dannes mellem et barn og dets primære omsorgsperson(er), som oftest forældrene, men også personale i daginstitutioner. Det er den tryghed og tillid, barnet oplever, når det ved, at det kan regne med omsorgspersonen, når det er i nød eller har brug for trøst.

Tilknytning handler om den relation, vi er med til at skabe til andre mennesker – en dybfølt relation handler om omsorg, trøst og beskyttelse.

Den gode tilknytning er særdeles vigtig, fordi den er hele fundamentet for hvordan vi udvikler os som mennesker og fordi den lægger grundlaget for, hvordan barnet senere i livet kan skabe trygge relationer til andre mennesker.

Til forældre består undervisningen af 8 gange af ca. 2 timer, hvor vi sammen ser diverse videofilm, og får lov at gå på opdagelse i egen historie og hvor vi deler det, vi hver især har lyst til at dele omkring vores egen forældrerolle.

Til pædagogisk personale består undervisningen af 8 gange af ca. 2 timer. Undervisningen er bygget op omkring, det at reflektere over egen praksis og især reflektere over relationen mellem omsorgsgiver og børn i et dagtilbud, dette gøres ud fra diverse videoklip. Undervisningen vil blive tilrettelagt, så den kan foregå i det pågældende børnehus.

Vi vil som facilitatorer, forsøge at skabe et fortroligt og trygt rum for alle deltagere.